HVAD GØR MAN HVIS MAN SLÅS MED PARTNERTRAUMATISERING?

Jeg kigger i denne uge på det her med at blive traumatiseret af sin partner i sit forhold.

Du kan se tidligere mails om dette HER

Hvad gør man, hvis man har parforholdsproblemer og issues med sin partner, som skyldes at man på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt har oplevet adfærd, behandling eller energi fra ens partner, som faktisk har skabt en tilbagevendende trauma reaktion?

Og hvis det faktisk er sådan, at man kontinuerligt ikke trives og føler sig tryg i forholdet fordi den traumatiske stressrespons hele tiden bliver aktiveret (måske også, når vi er ubevidste om det?).

VI ER NØDT TIL AT SE MONSTERET I ØJNENE:

Som noget af det første og aller vigtigste vil jeg sige, at vi skal se monsteret i øjnene: give os selv lov til at mærke og indrømme for os selv, at det faktisk er sådan det er.

Vi må lade perfektheden, pansret, beskyttelsen og drømmen om at være ”evigt ovenpå og glade kvinde” falde.

Og det er f….. svært.

...

..

.

For vi bliver bange.

Bange for at vi bliver så sårbare, at vores partner synes vi er svage og mærkelige (og måske bliver vi offer igen).

Bange for at blive sårbare og ”u-perfekte” i al almindelighed

Bange for at indrømme, at vi ikke ”har styr på det”

Bange for at blive forladt, fordømt, foragtet og forsmået….(igen måske).

Men det er sådan, at når vi først holder op med at gøre modstand, så kan helingen få lov at indtræde. Så kan vores partner også begynde at ”se” os, og se, at vi også kan være sårbare. At vi har brug for hans hjælp. At vi ikke har styr på alting.

Og ofte er det sådan, at når tingene kommer ud i lyset, så kan forvandlingen endelig indtræffe. Vi kan sænke skuldrene, for vi skal ikke længere holde sammen på os selv og vores reaktion.

Det er en befrielse.

Og jeg lover dig, at hvis han har bare en lille portion ordentlighed, din partner, så vil han skyde brystet frem, og gøre alt han kan for at hjælpe dig.

Og hvis han ikke gør, ja så er det jo et klart signal om hvem han er.

I morgen kigger jeg på, hvordan vi så kan få og bede om den rigtige hjælp, når vi endelig har tilladt os selv at sige: ”Ja, det er sådan det er. Jeg er blevet og bliver måske stadig, traumatiseret i mit forhold.

Jeg vil også dele hvordan en traumatisering jeg blev påført mange år tilbage, havde store følgevirkninger, nogle gange også på et ubevidst plan for mig.

Hæng på, vi ses igen i morgen ---♥♥---